Til Menu  

Projektsamarbejde med studerende 

E-business Randers har i samarbejde med Erhvervsakademi Dania i Randers udviklet et koncept, hvor virksomheder og studerende i efteråret 2017 bringes i tættere kontakt med hinanden, gennem et projektsamarbejde.

 

Lokale virksomheder i Randers udvælges og sættes i relation med en gruppe markedsføringsstuderende fra Dania. De studerende og virksomhederne skal i en periode på tre måneder samarbejde omkring virksomhedernes konkrete markedsføringsudfordringer.

 

Potentielle udfordringer hos virksomhederne kan være markedsføring på de sociale medier, AdWords, kampagner, samspillet mellem en fysisk og digital forretning eller en overordnet branding og markedsføringsstrategi. 

 

De studerende skal arbejde selvstændigt med virksomhedens udfordring og udarbejde koncepter og konkrete løsningsforslag til virksomheden. Virksomheden får gennem samarbejdet med de studerende mulighed for at få nye øjne på deres markedsføring og helt gratis modtage nye ideer til hvordan udfordringen konkret kan løses. 

 

Både E-business Randers og Erhvervsakademi Dania i Randers er spændte på projektet og vi vil løbende evaluere og justere samarbejdet, så vi forhåbentligt får udviklet et effektiv og værdifuld koncept for alle parter. 

 

Er du interesseret i at deltage i projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Maria Stjernholm Gudiksen på mail: msg@erhvervranders.dk

 

Læs en mere detailjeret projektbeskrivelse her